Frank Petersen, Rødmose Handel præsenterer :

 

Klassiker Log

En elektronisk Logbog for klassiske biler og motorcykler

 

 

 

 

Fremtiden :

 

 

Enhver, der har gode ideer eller indvendinger, er meget velkomne til at kontakte mig. Jeg vil meget gerne forbedre dette program til alles bedste.

 

På lidt længere sigt er der følgende ideer på tegnebrættet :

 

1)                     ’Åbne tekster’ –

Med dette menes, at jeg vil lægge alle tekster UDENFOR programmet i en fil med en let forståelig opbygning. Ideen er, at der vil blive lagt en tekst-fil per sprog. Enhver kan så gå ind og lave en oversættelse af teksterne til Tysk, Finsk eller Swahili. Og straks vil dette sprog dukke op i opsætningsmenuen !!  Hvis disse oversættelses-filer sendes til mig, vil jeg så lægge dem til upload her på hjemmesiden, og håbet er, at dette program vi blive oversat til mange sprog.

 

2)                     Lydklip skal kunne lægges på et køretøj. Så kan man de mørke vinteraftener nyde lyden med et klik !

 

3)                     To-Do begivenheden (eller ’mangler’) kan udvides til, at man kan lægge en check-box på per ting, man skal gøre. Ved at markere denne kan man indikere, at det er udført, i stedet for at fjerne det fra listen.

 

4)                     På en begivenhed skal kunne markeres, at denne begivenhed ’nulstiller’ et af de periodiske jobs. Så behøver man ikke at gå manuelt ind og ’nulstille’ bagefter.

 

5)                     Angivelse af en krypteringsnøgle, som vil kryptere alle eller en del af oplysningerne. F.eks. kan man forestille sig, at man vil kryptere priser, så konen ikke kan se, hvad man har givet for sin Jaguar eller hvad den koster i vedligehold. Eller man kan kryptere nøgle-numre og registreringsnumre/stelnumre osv for det tilfælde at filen skulle falde i de forkerte hænder. Når man så kigger på sit køretøj, kan man indtaste krypteringsnøglen, og data er læsbare igen.

 

1)                     Export af en delmængde af data. F.eks. hvis man vil e-mail’e eller upload’e sine data, kunne det være smart, at kunne gøre dette på udvalgte data !!

 

7)      Andre ideer modtages med kyshånd !!!!